Arktiske luftmasser vil i weekenden bevæge sig ned over USA og det får temperaturen til at falde voldsomt - ned til -25° midt på dagen. Når en koldfront i løbet af weekenden passerer nedover store dele af USA efterfølges den af en meget kold luft af arktisk oprindelse. Den bastante kulde strømmer ned fra nord mellem et kraftigt højtryk over Alaska og lavtryk nær Davis Strædet. Sådan en vejrsituation omtales i USA som et 'arctic blast'. Især det nordlige og østlige USA har været plaget af hårdt vejr denne vinter, og også denne del af Staterne vil blive ramt hårdest, når kulden slår ned. Blandt andet i stater som Minnesota og Wisconsin falder dagtemperaturen i weekenden ned til omkring 25° frost, og på Østkysten kan man i byer som New York og Washington nå ned omkring 10 frostgrader midt på dagen.
Læs mere på tv2.dk.
18.01.2008. 08:27