Eyak-sproget i Alaska er gået bort. Den sidste kvinde til at tale det er død. Dermed har den globale sprogdød slået til igen inden for kort tid. Berlingske Tidende kunne for en uge siden berette om, hvordan dura-sporget i Nepal er tæt på at forsvinde, fordi den sidste levende person til at tale dura, kvinden Soma Devi Dura, efterhånden er blevet 82 år. Den samme skæbne er netop overgået eyak-sproget i Alaska i USA, efter 89-årige Marie Smith Jones netop er død. Hun var ifølge BBC formentlig den sidste levende person til at tale eyak. Et oprindeligt sprog, der kun blev talt i eyak-indianernes hjemland, et 500 kilometer stort område langs kysten ved Gulf of Alaska. Marie Smith Jones har været ene om at kunne tale eyak i 15 år. Ingen af hendes syv børn mestrer sproget, fordi det dengang, de var små, ikke blev ansat for vigtigt at kunne tale sproget. Cirka 20 andre oprindelige sprog i Alaska risikerer at dele skæbne med eyak. Inden sin død nåede hun i samarbejde med forskere fra University of Alaska at få udarbejdet en form for eyak-engelsk-ordbog.
Læs mere på berlingske.dk.
25.01.2008. 06:58